Ydelser

Jeg tilbyder oplæg, kurser, udviklingsforløb, teambuilding og lærerige breaks for virksomheder. Deltagerne aktiveres gennem refleksioner over egen praksis, understøttet af håndtegnede illustrationer. Samspillet mellem det reflekterende og det praktiske er gennemgående i alle forløb. Tøv ikke med at kontakte mig, hvis du er interesseret i et samarbejde.

Få styr på dine vaner - både de gode og de dårlige

Bliver du også frustreret, når de bedste intentioner privat og arbejdsmæssigt har svært ved at blive til gode vaner, der varer ved? Og når de gode vaner afløses af dårlige?

Vaner og især ændring af vaner er temaet for et oplæg eller en workshop, hvor I hver især og som gruppe bliver opmærksomme på, hvordan det er muligt at opnå gode vaner og slippe af med dårlige vaner. I kommer til at arbejde med vaneændringer både privat og arbejdsmæssigt. Pointen i oplæg og workshop er, at med små ændringer kan man skabe store forandringer!

Rammen for at arbejde med vaner kan fx være en 2-3 timers workshop, som veksler mellem korte oplæg, individuelle refleksioner, sparring i mindre grupper og opsamling i plenum. Workshoppen vil desuden blive krydret med øvelser, som tydeligt illustrerer, hvordan omgivelserne hele tiden forsøger at spænde ben for, at vi kan etablere gode vaner.

Styrk kommunikationen og samarbejdet på arbejdspladsen

Oplever du, at personer støder sammen og misforstår hinanden? Og at konflikter ofte optrappes i tilspidsede situationer?

“Styrk kulturen på arbejdspladsen” giver et indblik i, hvordan forskellige persontyper former kulturen i en virksomhed, og hvordan konflikter kan optrappes og nedtrappes. Deltagerne får afprøvet redskaber, der kan bidrage til bedre kommunikation og en styrket trivsel på arbejdspladsen, og som kan have en afsmittende effekt hele vejen rundt i virksomheden. Arbejdet understøttes af visuel kommunikation.

Arbejdet med at styrke kulturen på arbejdspladsen kan fx være en 2-3 timers workshop, som rummer korte teoretiske iscenesættelser og praksisorienterede casebaserede hands on aktiviteter. Deltagerne får således indsigt i persontyper, kommunikationsformer og konflikthåndtering, som tilsammen kan bidrage til at udvikle en sund, konstruktiv og dialogisk kultur på arbejdspladsen.

Teambuilding og lærerige breaks

Et lærerigt break undervejs på konferencen eller personaledagen, eller en sjov måde at løse en udfordring på sammen – ude eller inde.

Med Ceremanus kommer både hjernen og hænderne i gang. Det gælder i de ingeniørmæssige udfordringer, der skal løses i grupper eller når hele medarbejdergruppen lærer at tegne og anvende grafisk facilitering. 

Ønsker I derimod at få øjnene op for naturen i det område, I befinder jer i, kombineret med små teambuilding-øvelser, kan det også være med til at skabe en helstøbt dag for jer. Det kan også være, at I ønsker at fordybe jer i personlighedstyper og gode kommunikationsformer som afsæt for dagens videre program. Alle aktiviteter kan afstemmes efter den tid, der er til rådighed, og fælles for dem alle er, at de giver gode grin og skønne måder at samarbejde på.

Klik på billedet for at zoome.

Udviklingsforløb

Skab en sundere kultur på arbejdspladsen

Grundpakke 1

Grundpakken indeholder afdækning af behov for de tiltag, der skal gøres samt et halvdagskursus for alle medarbejdere. Kurset indeholder indsigt i persontyper, kommunikationsformer og konflikthåndtering med det sigte at udvikle en sund, konstruktiv og dialogisk kultur på arbejdspladsen.

Konkret indeholder pakken:

  • samtale med ledelse for at identificere udfordringerne
  • fokusgruppeinterview, evt. suppleret med individuelle samtaler med medarbejdere
  • cases til brug på kurset
  • halvdagskursus for alle medarbejdere

Tillægspakke 1

Med afsæt i individuelle og/ eller kollektive interventioner fra første kursusgang og løbende dialog rummer tillægspakke 1 et halvdagskursus, hvor medarbejderne arbejder i dybden med de iværksatte tiltag. Derudover udvikles i fællesskab retningslinjer for en sund kultur på arbejdspladsen.

Konkret indeholder pakken:

  • online opfølgning på igangsat intervention på første kursusgang
  • halvdagskursus for alle medarbejdere 
  • facilitering af udvikling af retningslinjer for egen virksomhedskultur

Tillægspakke 2

Denne tillægspakke ligger et halvt år efter de første tiltag. Kurset har til formål at sikre implementering, således at intentioner bliver til god praksis. 

Konkret indeholder pakken:

  • samtale med ledelse og fokusgruppe
  • cases til brug på kurset
  • halvdagskursus for alle medarbejdere

Kontakt mig, hvis du er interesseret i et samarbejde.

Scroll to Top

Denne hjemmeside anvender cookies

Vi bruger cookies og lignende teknologi til at levere den bedste oplevelse på websitet. Ved fortsat brug af hjemmesiden antager vi, at du accepterer dette. Hvis du ønsker det, kan du slå cookies fra i din browser.