Ydelser
Jeg tilbyder foredrag, kurser, udviklingsforløb, teambuilding og lærerige breaks for virksomheder. Deltagerne aktiveres gennem refleksioner over egen praksis, understøttet af håndtegnede illustrationer. Samspillet mellem det reflekterende og det praktiske er gennemgående i alle forløb. Tøv ikke med at kontakte mig, hvis du er interesseret i et samarbejde.
Teambuilding og lærerige breaks
Et lærerigt break undervejs på konferencen eller personaledagen, eller en sjov måde at løse en udfordring på sammen – ude eller inde.
Med Ceremanus kommer både hjernen og hænderne i gang. Det gælder i de ingeniørmæssige udfordringer, der skal løses i grupper eller når hele medarbejdergruppen lærer at tegne og anvende grafisk facilitering. Ønsker I derimod at få øjnene op for naturen i det område, I befinder jer i, kombineret med små teambuilding-øvelser, kan det også være med til at skabe en helstøbt dag for jer. Det kan også være, at I ønsker at fordybe jer i personlighedstyper og gode kommunikationsformer som afsæt for dagens videre program. Alle aktiviteter kan afstemmes efter den tid, der er til rådighed, og fælles for dem alle er, at de giver gode grin og skønne måder at samarbejde på.
Foredrag
Foredraget “Styrk kulturen i din virksomhed!” giver et indblik i, hvad der former kulturen i en virksomhed. Deltagerne får afprøvet redskaber, der kan bidrage til bedre kommunikation og en styrket trivsel på arbejdspladsen, og som kan have en afsmittende effekt hele vejen rundt i virksomheden.
Oplægget veksler mellem korte teoretiske iscenesættelser og praksisorienterede hands on og minds on aktiviteter. Disse understøttes af simple stregtegninger for at styrke hukommelsen og understrege pointer. Deltagerne får således indsigt i persontyper, kommunikationsformer og konflikthåndtering, som tilsammen kan bidrage til at udvikle en sund, konstruktiv og dialogisk kultur på arbejdspladsen.
Udviklingsforløb
Skab en sundere kultur på arbejdspladsen
Grundpakke 1
Grundpakken indeholder afdækning af behov for de tiltag, der skal gøres samt et halvdagskursus for alle medarbejdere. Kurset indeholder indsigt i persontyper, kommunikationsformer og konflikthåndtering med det sigte at udvikle en sund, konstruktiv og dialogisk kultur på arbejdspladsen.
Konkret indeholder pakken:
- samtale med ledelse for at identificere udfordringerne
- fokusgruppeinterview, evt. suppleret med individuelle samtaler med medarbejdere
- cases til brug på kurset
- halvdagskursus for alle medarbejdere
Tillægspakke 1
Med afsæt i individuelle og/ eller kollektive interventioner fra første kursusgang og løbende dialog rummer tillægspakke 1 et halvdagskursus, hvor medarbejderne arbejder i dybden med de iværksatte tiltag. Derudover udvikles i fællesskab retningslinjer for en sund kultur på arbejdspladsen.
Konkret indeholder pakken:
- online opfølgning på igangsat intervention på første kursusgang
- halvdagskursus for alle medarbejdere
- facilitering af udvikling af retningslinjer for egen virksomhedskultur
Tillægspakke 2
Denne tillægspakke ligger et halvt år efter de første tiltag. Kurset har til formål at sikre implementering, således at intentioner bliver til god praksis.
Konkret indeholder pakken:
- samtale med ledelse og fokusgruppe
- cases til brug på kurset
- halvdagskursus for alle medarbejdere